Søndag d. 31. oktober 2021, Kl. 17:00 til kl. 20:00

Vi elsker Halloween i Hendriksholm Kirke! Det gør vi af mange grunde. Først og fremmest fordi det er den dag, hvor vi får rigtig mange af sognets børn at se, når I kommer forbi vores flotte udsmykning på kirkepladsen med lanterne og græskar med udskårne kors.
Men også fordi vi får lov til at klæde os ud og lege med. I møder os hvert år som munke, nonner, en pave, Luther, og en almindelig præst. Denne dag er nemlig også dagen, hvor vi fejrer reformationen, så hvad er mere oplagt end at møde alle jer monstre, hekse, blodige zombier og farlige genfærd med Luther-øl til de voksne og slik til børnene?!

Kl. 17.00 er der fælles udsendelse for børn og voksne med aften sang og en fortælling, hvor vi hører om at vi er trygge i mørket, fordi vi har Guds lys. Kom gerne udklædt, vi tør godt møde jer i kirkens rum!

Kl. 17.30-19.30 tager vi imod i vores sjove kostumer.

Kl. 19.30 er der ”Musik i mørket” i kirkerummet, her dæmper vi stemningen til et mere voksens niveau, men børn er også velkomne.

Halloween - åben kirke
Sted Damhus Boulevard 70, 2610 Rødovre