Onsdag d. 17. april 2019, Kl. 19:30 til kl. 20:30

Onsdag aften i den stille uge opføres Mozarts Requiem med Hendriksholm Kirkes Kor, ensemble Felix og solistkvartet. 

I påskens fortælling kommer døden før livet, langfredag før påskemorgen. Mozarts Requiem og satsen Ave verum vil på bedste vis indlede helligdagene i Hendriksholm Kirke aftenen før skærtorsdag.

Hendriksholm Kirkes Kor ser frem til igen at samarbejde med ensemble Felix, 10 dygtige og erfarne amatørmusikere fra lokalområdet. Ensemblet har bearbejdet orkesterpartituret så det fint lader sig udføre af fem strygere og fem træblæsere. Solodelen synges af fire fremragende sangere Julie Borgwardt-Stampe, Elisabeth Ørsnes Gadegaard, Emil Lykke og Rasmus Kure Thomsen.


Medvirkende
Hendriksholm Kirkes Kor, ensemble Felix m.fl.
Sted
Hendriksholm Kirke