Onsdag d. 10. april 2019, kl. 19:00

I den nye læsekreds læser vi romaner, som forholder sig til tro, tvivl og eksistens.

Vi har allerede haft to tirsdage, hvor vi har læst Marilynne Robinsons romaner Gilead og Hjemme.

Den 10. april tager vi fat på den 3. roman, som foregår i den lille by Gilead, hvor de store dramaer foregår i det indre menneske. Romanen Lila er en selvstændig roman, og man kan derfor godt deltage uden af have læst de to foregående romaner.

Vi mødes klokken 19.00 til et delikat bord med forskellige pølser og oste med vin og vand. Efter et kort oplæg fra Anne, ledes samtalen gennem spørgsmål, som vi både taler om to og to og i fællesskab.

Der er plads til 12 personer i læsekredsen, og man kan godt være med for en enkelt aften. Roman kan lånes fra kirkens kontor en måned forud for aftenen, og skal afleveres igen, når vi mødes.

Det kræver ingen særlige forudsætninger for at være med, kun læselyst og lysten til at dele læseoplevelsen.

Tilmelding på kirkens kontor ved udlån af bogen eller på mail til Anne Gadsbøll aga@km.dk


 

Medvirkende
Anne Gadsbøll
Sted
Hendriksholm Kirke
Pris
40 kr.