Torsdag d. 1. oktober 2020, Kl. 10:00 til kl. 11:00

Babysalmesang er et tilbud til de allermindste i sognet i alderen 3-6 md. Babysalmesang er en god måde at være sammen på for børn og forældre. De bedste af vore salmer og sange bliver sunget og alle barnets sanser stimuleres. Babysalmesang foregår i kirkerummet, og selv helt små børn fornemmer at det er et særligt sted. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, skriv til organist Karin Schmidt Andersen, karin@kirkekor.dk og opgiv barnets navn og fødselsdato. Nye kan optages på holdet i det omfang, der er plads. Ideen med babysalmesang er ikke at man deltager sporadisk, men at man er en del af en gruppe, hvor instruktør, babyer og voksne lærer hinanden godt at kende og hvor undervisningen udbygges i forløbet. 

Sted Damhus Boulevard 70, 2610 Rødovre