Lørdag d. 11. september 2021, Kl. 15:00 til kl. 16:00

In Consort er en gammel engelsk betegnelse for at følges ad i enighed og harmoni. Ensemblet af samme navn udgøres af fire af Danmarks førende blokfløjtespillere, Pernille Petersen, Dorte Lester, Pernille Ebert Spissky og Gertie Johnsson.

Under titlen ”Full Circle” vil In consort spille et program, der kommer hele vejen rundt i musikhistorien. Hugh Ashtons Masque fra omkring år 1500, værker fra barokken af D. Scarlatti og J. S. Bach, nykomponeret "Sonata Concertante" i klassisk stil af Viggo Mangor, F. Chopin: Waltz, Fulvio Caldini,  "Christe" fra 2003 samt G. Johnsson "Backwater" fra 2019.

Koncert med In Consort
Sted Damhus Boulevard 70, 2610 Rødovre