Er du ked af det?

 

Måske kan det hjælpe

at tale med en præst om det

 

Er du elev på Rødovre Gymnasium og går du rundt med tanker og følelser, som er svære, så er det en god idé at få talt om det. Når vi sætter ord på det svære, løsner det sig ofte en lille smule. Det bliver lidt nemmere at forholde sig til problemerne, når de er delt med en anden.

Det kan jeg som præst hjælpe dig med.

Når du taler med mig som præst, er det dig, der bestemmer emnerne. Det behøver ikke at have noget med tro at gøre, vi kan tale om alt, både de små ting og de helt store problemer.

 

Som præst har jeg tavshedspligt, og er uddannet til at tale med alle mennesker uafhængigt af, hvem du er.

Du bliver mødt med åbenhed og tillid, og jeg inddrager ikke skole eller andre i det, du fortæller mig.

 

Hvordan foregår det?

Du kan kontakte mig direkte på telefon eller mail, eller du kan spørge din studievejleder, så hjælper han eller hun dig videre.

Samtalerne foregår på mit kontor hjemme hos mig. Jeg bor 5 minutters gang fra Rødovre Gymnasium lige bag ved Hendriksholm Kirke (den med korset på tårnet).

Kontakt:  

Sognepræst Anne Gadsbøll

Skodborgvej 1, 2610 Rødovre

Telefon: 23 82 22 77

mail: aga@km.dk